Risiko for mindre refusion ved udbetaling af løn til langtidssyge medarbejdere

Den 1. juli 2014 trådte nye regler i kraft, som medfører en risiko for mindre refusion til arbejdsgivere, der udbetaler løn til langtidssyge medarbejdere.

Når en kommune har udbetalt sygedagpenge, eller refusion til arbejdsgiverne, i 22 uger, skal kommunen undersøge om der er mulighed for at forlænge retten til sygedagpenge med normal sats.

Sygedagpengeperioden kan forlænges i følgende tilfælde, jvf. sygedagpengelovens §27:

1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger,

3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet,

4) kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension,

5) en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom,

6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller

7) der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, i lov om social pension.

Stk. 2. Ved forlængelse af sygedagpengeperioden efter stk. 1, nr. 3, ses der bort fra den periode, hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt sygehus.

Stk. 3. Hvis sygedagpengene til en sygemeldt, der har fået forlænget sine sygedagpenge efter en eller flere af bestemmelserne i stk. 1, ikke kan forlænges yderligere, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Reduceret refusion

I de tilfælde, hvor sygedagpengeperioden ikke kan forlænges, vil refusionsbeløbet blive nedsat til kontanthjælpsbeløbet. Kontanthjælpsbeløbet er ikke ens for alle medarbejdere, da ydelsen bl.a. udregnes på baggrund af alder, forsørgelsespligt etc.

Eksempler på kontanthjælpsydelse, 2015:

Til sammenligning udgør refusionsbeløbet til normal sats 17.918 kr. (2015-sats).

Udbetales der løn under sygdom til en hjemmeboende medarbejder under 30 år, vil arbejdsgiveren derfor miste 14.554 kr. i refusion pr. måned, såfremt kommunen vurderer, at der ikke er gundlag for at forlænge retten til normal sats iht. bestemmelserne i sygedagpengelovens §27.

Som nævnt indledningsvis trådte den nye sygedagpengelov i kraft den 1. juli 2014, men effekten af de nye regler, er først kommet nu, hvor der er et stigende antal sager, hvor der er udbetalt refusion i 22 uger.

I praksis foregår det på den måde, at kommunen sender en skrivelse til arbejdsgiveren, hvor der står:

BORTFALD AF RET TIL SYGEDAGPENGE VEDR. MEDARBEJDEREN …….

Herefter igangsættes et forløb, hvor det skal vurderes, om sygedagpengeperioden kan forlænges, jff. sygedagepengelovens §27.

Konkluderes det, at der ikke er grundlag for forlængelse af sygedagpengeperioden, vil refusionen til arbejdsgiveren blive udregnet efter kontanthjælpsydelsen.

Inden kommunen træffer afgørelse har arbejdsgiveren ret til at fremkomme med kommentarer til sagen. Indtil vi har et større erfaringsgrundlag for kommunernes afgørelser, anbefaler vi, at arbejdsgiverne benytter denne ret, og kontakter kommunen. Dette kan gøres telefonisk.

PAYDAY fortsætter med at søge refusion på sædvanlig vis, idet refusionsydelsen ikke påvirker praksis for ansøgning om refusion.