Barselsloven regulerer ikke medarbejderens ret til løn under fravær relateret til graviditets og fødsel.
Retten til løn er reguleret af overenskomstmæssige og/eller individuelle aftaler i de enkelte virksomheder samt i funktionærloven.
Lovgivningsmæssige vilkår:
I henhold til funktionærloven har den fødende forælder ret til halv løn under afholdelse af graviditetsorlov samt halv løn i yderligere 14 uger, som var barselsorlovens længde i den gamle barselslov.
Funktionærloven er ikke blevet ændret, hvorfor den fødende forælder fortsat har ret til halv løn i de første 14 uger efter fødslen, selvom barselsorlovens længde er reduceret til 10 uger i den nye barselslov.
Den ‘ikke fødende forælder’ (far/medmor) samt medarbejdere, der ikke er omfattet af funktionærloven, har udelukkende ret til barselsdagpenge for alt fravær i forbindelse med en fødsel.
Overenskomstmæssige vilkår:
Der henvises til de respektive overenskomster. Men for hovedparten af de private overenskomster gælder følgende:
Anciennitetskrav: Medarbejderen skal have en anciennitet på mindst 9 måneder på terminsdatoen.
Den fødende forælder:
Den fødende forælder (mor) har ret til fuld løn fra 4 uger før terminsdatoen og 19 uger efter (den nuværende barselsorlov på 14 uger samt 5 uger af forældreorloven).
Herudover har medarbejderen ret til fuld løn i yderligere 3 uger forudsat, at den anden forælder maksimalt afholder 8 uger af den fælles orlov.
Den ‘ikke fødende forælder’:
Den ‘ikke fødende forælder’ (far/medmor) har ret til fuld løn i 2 uger af den øremærkede orlov (tidligere fædreorlov), som i den nye barselslov, skal være afholdt indenfor de første 10 uger (tidligere var det 14 uger) samt yderligere fuld løn i 8 uger af den fælles orlov.
Herudover har medarbejderen ret til fuld løn i yderligere 3 uger forudsat, at den anden forælder maksimalt afholder 5 uger af den fælles orlov.
Individuelle vilkår:
For medarbejdere, der ikke er omfattet af en overenskomst, er det udelukkende de lovmæssige lønvilkår, der er gældende, jvf. ovenfor.
Men det er ikke usædvanligt, at der på de enkelte arbejdspladser tilbydes forbedrede lønvilkår; f.eks. en løn svarende til den ‘maksimale refusionsmulighed’.