Som vi tidligere har skrevet om, så forlænges arbejdsgiverperioden fra 21 dage til 30. dage pr. 2. januar 2012.
Anmeldelsesfristen på 4 uger fra 1. sygedag er ikke ændret.
Det betyder, at der skal anmeldes sygdom, før vi rent faktisk ved, om medarbejderen vil være sygemeldt i mere end 30 dage, og dermed berettiget til sygedagpengerefusion.
Det forventes, at regeringen vil fremsætte et lovforslag i januar måned om forlængelse af ansøgningsfristen fra 4 til 5 uger.
Hvis lovforslaget vedtages, forventes det at træde i kraft i april 2012.