Jeg mangler mine feriepenge!

Fratrådte funktionærer må vente urimelig lang tid, før de kan se og anmode om udbetaling af feriepenge fra FerieKonto.

Processen for feriepenge er følgende:

  1. I fratrædelsesmåneden indberetter arbejdsgiveren de optjente feriepenge til eIndkomst (SKAT)
  2. SKAT videresender oplysningerne til FerieKonto
  3. Ca. den 20. i måneden efter fratrædelsen, sender FerieKonto en opkrævning til arbejdsgiveren
  4. Arbejdsgiveren indbetaler feriepengene til FerieKonto den 7. i den anden måned efter fratrædelsen
  5. Ca. 8 dage herefter kan medarbejderen se og anmode om udbetaling fra FerieKonto – foregår på borger.dk 

Hvis du f.eks. fratræder i juni måned, vil du først kunne se og anmode om udbetaling af feriepenge ca. den 15. august.

FratræderBetalingsfristTilgængelige på FerieKonto
Januar
7. marts
ca. 15. marts
Februar
7. april
ca. 15. april
Marts
7. maj
ca. 15. maj
April
7. juni
ca. 15. juni
Maj
7. juli
ca. 15. juli
Juni
7. august
ca. 15. august
Juli
7. september
ca. 15. september
August
7. oktober
ca. 15. oktober
September
7. november
ca. 15. november
Oktober
7. december
ca. 15. december
November
7. januar
ca. 15. januar
December
7. februar
ca. 15. februar

Har du planlagt ferie, inden du kan hæve feriepenge fra FerieKonto, har du mulighed for at få udbetalt feriepenge til din ferie sammen med din sidste lønudbetaling.

Ferie i forlængelse af af fratrædelse

Hvis du skal holde ferie i umiddelbar forlængelse af din fratrædelse, og inden dine feriepenge vil være klar til udbetaling hos FerieKonto, har du mulighed for at anmode om delvis udbetaling af dine feriepenge. Men dette skal du gøre, før du fratræder og i god tid før den sidste lønudbetaling.

Anmoder du om udbetaling for sent, er der desværre ikke mere at gøre, idet feriepengene allerede vil cirkle rundt i cyberspace, hvor det ikke er muligt at få dem tilbage igen.

Sådan gør du, hvis du vil anmode om udbetaling af feriepenge, før du fratræder, og hvis du er ansat hos en af Paydays kunder:

  1. Log ind på din profil i Payday
  2. Gå til menuen: Beskeder
  3. Opret en ny besked
  4. Benyt beskedtypen: Feriepenge

I tekstfeltet skriver du:

Jeg ønsker en del af mine feriepenge udbetalt sammen med min sidste lønafregning, da jeg afholder ferie før mine feriepenge vil være tilgængelige hos Feriekonto.

Jeg erklærer på tro- og love, at jeg holder ferie fra og med den  x/x til og med den x/x, ialt x feriedage.

Lønafregning til de enkelte kunder sker på forskellige tidspunkter. Hvis du skal være sikker på, at få dine feriepenge udbetalt med sidste lønafregning, skal du sende beskeden senest den 15. i den måned hvor du fratræder.

Er du ansat hos en arbejdsgiver, der ikke benytter Payday, må du forhøre dig på dit lønkontor om, hvordan du skal forholde dig. Hvis lønbogholderen ikke er bekendt med, at ferielovens regler giver mulighed for udbetaling af feriepenge udenom FerieKonto, kan du eventuelt henvise til reglerne, som du finder på: borger.dk

Revideret 9. september 2019

2 Comments

Mette Winther Hansen
november 5, 2014 2:51 pm

Jeg er fratrådt min stilling pr.31/10 2014. Mit firma har trukket pensionsbidrag af mine feriepenge for hhv 2013 og 2014 ud af min oktoberløn. Skal man betale pensions bidrag af sine feriepenge??? De har også selv indbetalt deres andel.

Payday
november 12, 2014 12:11 am

Hej Mette,

I hovedparten af overenskomsterne er der krav til, at der skal afregnes pension af feriepenge.

En del virksomheder uden overenskomst vælger at følge overenskomstens bestemmelser.

Vi ved, at det kan være mange penge, der bliver trukket af ens løn til pensionen. Men du kan glæde dig over, at virksomheden også indbetaler et pænt stort beløb.

Venlig hilsen

PAYDAY

Leave a Reply

Kontakt Payday

Telefon: +45 39 65 60 20

Man – fre kl 09:00-16:00

Øvrige henvendelser

Om Payday

Payday er mange års erfaring med løn omsat til ny teknologi med enkelthed i fokus.

Læs mere

Download vores App