Når du har oprettet en ny medarbejder i Payday, får medarbejderen automatisk adgang til en personlig profil i Payday.
På den personlige profil vedligeholder medarbejderen selv en række oplysninger. F.eks.
Adresse
Mailadresse og telefonnumre
Navn og telefonnumre på pårørende (f.eks. til brug for akut sygdom på arbejdspladsen)
Bankkontonummer
Valg af skattekorttype
Eventuel frivillig forhøjelse af trækprocent
Du har naturligvis adgang til medarbejderens stamdata på enten PC eller APP (personfølsomme data er, at sikkerhedsmæssige hensyn, ikke tilgængelige på App’en).
Ferieoverblik
Når en medarbejder anmoder om ferieønsker i Payday, sendes der en notifikation til afdelingslederen. Denne godkender (eller afviser) herefter ferieønsket.
Medarbejderne kan herefter se godkendt ferie under sin profil i Payday.
Ved at bruge feriemodulet har du derfor altid overblik over, hvem der er på ferie og hvornår.
Kommunikation
Al skriftlig kommunikation foregår via en beskedfunktion i Payday. Du har derfor altid let adgang til efterfølgende dokumentation, hvis der skulle opstå tvivlsspørgsmål om, hvad der er aftalt eller indberettet på den enkelte medarbejder.
Medarbejderen kan også stille spørgsmål direkte til Payday. Medmindre medarbejderen giver samtykke, eller du af en eller anden årsag skal involveres i svaret til medarbejderen, vil du som udgangspunkt ikke have adgang til henvendelser fra den enkelte medarbejder.
Rapporter
Du kan danne en del forskellige standardrapporter i Payday. Har du behov for en speciel rapport finder vi også ud af det.
Hovedparten af alle rapporter til virksomhederne genereres i Excel-format.
Medarbejderrapporter er primært i pdf-format.
Dokumenter
Personaledokumenter uploades på medarbejderens stamkort, hvorfor du altid har adgang til den enkelte medarbejders dokumenter.
Modtag vores nyhedsbrev
Hold dig opdateret med nyheder om lønadministration.
Når du tilmelder dig, vil du modtage en mail, som du skal aktivere for at bekræfte din tilmelding.